Hvad er din historie?

Mange gange er et budskab nemmere sagt end skrevet. Når nogen spørger dig i elevatoren eller til middagsselskabet, hvad du, dit firma, forening eller din organisation går og laver, så går det ofte nemmere med at få ”snakket sig frem til” meningen med galskaben.

Men hvis du skal snitte dit budskab til, så det kan være på fem linjer – eller siges på fem sekunder i et TV-klip, så er det godt med professionel assistance.

Strategi og retning

Hvorfor er I her? Hvad er meningen med det I laver? Og hvor skal I hen? I har sikkert en god forretningsstrategi. Men har I også et klart formuleret svar på de tre spørgsmål? Står det fuldstændig skarpt for jer, og har I det formuleret i et simpelt grundbudskab, så alle kan forstå det, ved det og kan huske det?

Hvis ikke har I måske behov for en kommunikationsstrategi, hvor I bliver skarpe på svarene på de tre spørgsmål. Og får en retning for, hvordan I skal kommunikere til både medarbejdere og omverden, så I sikrer jer, at al jeres kommunikation - uanset om hvad og til hvem - er i overensstemmelse jeres grundbudskab.

Få et tilbud på assistance til den proces

En ny mediestrategi

Pressen bliver af mange kaldt for den 4. statsmagt. I så fald kan man med rette kalde de sociale medier for den 5. statsmagt. Og den 5. statsmagt tiltager sig stadig mere magt. I dag bliver de klassiske medier i højere og højere grad bypasset og kommer halsende bagefter livet på de sociale medier.

Se eksemplet her på en sag, der startede på de sociale medier

Derfor duer en fokuseren alene på pressen ikke længere. Den klassiske pressestrategi skal udvides til en samlet mediestrategi, hvor fokus både er på pressen og de sociale medier.

Her vil en og anden myndighed eller virksomhed - selv om de efterhånden er få - måske sige, jamen vi vil slet ikke være på de sociale medier. Dertil er kun at sige, folk taler om jer - også på de sociale medier - uanset om I vil være der eller ej. Og hvis de taler om jer, så er det vel bedre, at de taler med jer. Trods alt.

Få et tilbud på assistance til den proces

Underviser og moderator

Siden 2014 har jeg været ekstern lektor på CBS og undervist i branding på HA Kom. Men siden slutningen af 1980’erne har jeg undervist og lavet mine egne kurser i at skrive på terrængående dansk. Jeg har medietrænet politikere, chefer og menige medarbejdere, og jeg har undervist i at skrive ansøgninger og gå til jobsamtaler.

Jeg har også stor erfaring som moderator, både ved mange webinarer og ved klassiske møder og seminarer. Gennem min mange års erfaring som journalist er jeg god til hurtigt at sætte mig ind i også svære og komplicerede emner, og kunne stille de relevante spørgsmål.

På min side om webinarer, kan du se nogle eksempler på forskellige webinarer, hvor jeg har været moderator.

Jeres kommunikationsbehov

Jeres behov for kommunikationsassistance kan gå i mange retninger. Som kommunikationsdirektør/chef og journalist igennem mange år har jeg ledet eller arbejdet med mange både meget store og små projekter og opgaver:

  • Udvikling af digitale kommunikationsplatforme (web, intranet, sociale medier)
  • PR
  • Intern kommunikation og forandringskommunikation
  • Ansættelse af kommunikationsfolk
  • Moderator ved konferencer
  • Branding
  • Interessentanalyser
  • Borgerinddragelse
  • Kommunikationskurser og skrivekurser

Kontakt mig og vend jeres behov

Jeg siger ja til opgaver, hvor jeg har kompetencerne og kan levere et godt produkt.

Og takker pænt nej til resten, men kan i så fald højest sandsynligt guide jer videre til dem, der kan.

Kontakt mig og vend jeres behov



    Følg mig på sociale medier