Podcast til fordybelse, storytelling og portrætter

I de seneste  år er podcasten vundet frem som kommunikationsform. Til os multitaskende mennesker kan podcasten nemlig noget, som de levende billeder og de trykte ord, har svært ved at hamle op med:

Den kan servere fordybelse, storytelling eller portrætter mens vi laver mad, træner i fitnesscentret, kører i bil eller sidder i flyveren. Serveret fra den mobil, vi alligevel altid har på os.

Men den er et medie i sin egen ret og sin egen form. For mens webfilm helst skal være korte, så må podcasten godt være lang, selvfølgelig afstemt efter emne og indhold.

Handler emnet fx om betons holdbarhed under stærk frost, kan en podcast udmærket nørde helt i dybden i en time eller to, når målgruppen lige præcis er ingeniører og ligesindende, der går op i betons holdbarhed under stærk frost.

Podcast med jobportrætter

Your Story - PodcastsMen også til storytelling eller portrætter egner podcasten sig rigtig fint. Fx. har jeg lavet seks jobportrætter til Dansk Sygeplejeråds karrieresite. Her kan du høre forskellige sygeplejersker fortælle om lige præcis deres job og hvad der har bragt dem frem til det – krydret med reportager fra deres dagligdag. Hvert portræt varer mellem 20 og 25 minutter:

For mig personligt har produktionen af podcast været en skøn genopdagelse af det gamle radiohåndværk, jeg startede med helt tilbage som nyuddannet journalist. Men med et moderne twist og en anderledes teknologi: Den store, tunge Nagra-båndoptager som man slæbte rundt på er afløst af en digital minioptager, der laver high-end stereolyd. Og Statsradiofoniens redigeringstekniker, der sad og klippede i de endeløse spoler af bånd, er afløst af mig selv om computerens redigeringsprogram. Nemt og enkelt.

Men ørene til at lytte og fange den gode historie og få den sat rigtigt sammen – er stadig den samme.

Podcast til DSR

Hør disse job-portrætter jeg har lavet til Dansk Sygeplejeråds karrieresite, henvendt til unge nyuddannede sygeplejersker, der skal vælge faglig retning inden for sygeplejen.

Your Story - PodcastHør Camilla fortælle om sin arbejdsdag som fængselssygeplejerske, og hvilke udfordringer den giver.

YourStory podcastHør med, når Kristine fortæller om, hvordan hun har fundet vej til akutsygeplejen og hvilke faglige opgaver og udfordringer hendes hverdag som akutsygeplejerske byder på.

YourStory podcastFølg Henrik på en arbejdsdag og hør, hvordan vejen som anæstesisygeplejerske til den private sektor har været.

YourStory podcast

Lyt till alle Dansk Sygeplejeråds-Karrierepodcasts

Bad Behavior has blocked 78 access attempts in the last 7 days.