Medietræning - så du får styr på dine budskaber og performance

Medietræning er vigtig træning. Tør du fx møde Clement i et live-interview på TV? Måske, men du ville nok forberede dig grundigt inden. Det gør du sikkert også, hvis du skal undervise eller holde et foredrag foran en forsamling af mennesker.

Forberedelse og træning er nøglen til al succes. En bokser eller en triatlet stiller heller ikke op til kamp uden grundig træning og forberedelse.

Derfor er medietræning en god ide, inden du skal i medierne. Uanset om du skal interviewes til et trykt eller elektronisk medie, og uanset om du har en god eller en dårlig sag.

Medietræning er vigtig træning

Hvis et interview går galt for den interviewede kan det enten skyldes, at vedkommende er uvant med at omgås journalister eller har taget for let på forberedelserne forinden: Herregud, jeg kan jo mit stof, så det går nok. Nej, det gør det ikke!

Tro mig, jeg ved det. Jeg har været kommunikationschef og spindoktor for både toppolitikere og direktører. Jeg har set, når det går godt – og når det ikke er gået så godt. Det har alt sammen handlet om forberedelse – eller mangel på samme!

Kritiske spørgsmål er en vigtig del af vores demokrati

Det er vigtigt for vores demokrati, at vi har journalister, der stiller kritiske spørgsmål til magten, systemer og virksomheder. Jeg har selv været en af de kritiske journalister, der stillede de kritiske spørgsmål, og min erfaring – både som journalist og kommunikatør – er, at der kommer det bedste interview ud af det, hvis begge parter forbereder sig grundigt.

Mimik og kropsholdning spiller ligeså stor rolle som dine ord

Jeg har mange års erfaring både med at stille de rigtige og kontante spørgsmål, men ligeså mange års erfaring med at stille med de rigtige og kontante svar. Og skal du interviewes til tv, er det ikke nok, at du ”bare” kan sige det rigtige. Her spiller din betoning, mimik og kropsholdning en ligeså stor rolle som de ord, du siger.

Jeg samarbejder med IDA Mødecenter, der har et professionelt TV-studie, så du bliver trænet i de mest autentiske rammer i ”svedehytten” med skarpt lys og skarpe spørgsmål og tre kameraer, der stirrer intenst på dig og registrer hver eneste nervøse trækning ved mundvigen og hver eneste flakkende blik. Det hele bliver optaget – og vi kigger på det. Øver det igen og igen, så du til sidst er fortrolig og komfortabel med interviewsituationen.

10 gode råd - når du skal interviewes:

  1. Forberedelse, forberedelse, forberedelse!
  2. Sæt dig godt ind i substansen, inden du udtaler dig
  3. Formuler dine hoved-budskaber i korte sætninger
  4. Øv dem godt igennem med en professionel kommunikatør inden
  5. Gå ud fra, at journalisten ved meget mere om sagen, end hun har givet udtryk for
  6. Svar på spørgsmålene og lad være med at snakke udenom.
  7. Gentag det samme svar, selv om journalisten bliver ved med at spørge om det samme.
  8. Lad være med at beklikke journalistens motiver - det slipper du sjældent godt fra.
  9. Beklag og tag ansvar, hvis der er grund til at beklage og tage ansvar.
  10. Vis empati.

Et interview er ikke altid et hyggeligt te-selskab. Se de to eksempler her på det: